Relevante øvelser
- Biologi: Hvordan føles det at have KOL?
- Biologi: Hvad sker der i kroppen, når man ryger?
- Matematik: Hvorfor føler man trang til at ryge?
- Geografi: Børnearbejde i tobaksindustrien
- Geografi: Konsekvenser af tobaksproduktion
- Samfundsfag: Hvor farligt er rygning?
- Dansk: Hvad ved I om snus?
- Tværfagligt: Cool Uden Røg
- Tværfagligt: Centrum X
- Geografi: FN's verdensmål og tobaksproduktion
Hvad sker der om lang tid?
Rygning påvirker os ikke kun her og nu, det kan også give skader på kroppen senere i livet. Læs mere om det nedenfor.
Kroppen fungerer ikke, som den skal
Rygning påvirker ikke kun lungerne, men hele kroppen, som du kan se på billedet nedenfor. Billedet viser alle de organer, som rygning påvirker. En konsekvens af rygning er, at kroppen ikke længere fungerer, som den skal. Derfor lever storrygere i gennemsnit 8-10 år kortere end folk, som aldrig har røget.
De sidste år af en rygers liv er ofte med kronisk sygdom. De mest udbredte tobaksrelaterede sygdomme er kræft, hjertekarsygdomme og KOL. Du kan læse mere om dem her.
Forsvinder risikoen for sygdomme?
Det tager tid, før en eksryger bliver fri for risikoen for de alvorlige sygdomme. Fx vil risikoen for sygdom i hjertet være væk 5-10 år efter et rygestop. Risikoen for kræft kan også opstå efter, man er holdt op med at ryge. Det er fordi fejlene i cellerne allerede kan være sket, og først viser sig som kræftsvulster mange år efter.