Hvad gør rygning ved kroppen?

I Danmark er der hvert år ca. 13.000 mennesker, der dør, fordi de ryger. De største sygdomme er lungekræft, KOL og blodprop i hjertet.

Cigaretter er et af de farligste produkter, der må sælges i butikker. Faktisk vil næsten halvdelen af dem, der ryger regelmæssigt, dø på grund af cigaretterne. Der findes ikke andre lovlige produkter, der slår så mange af deres forbrugere ihjel, hvis det bruges, som det er tiltænkt.

Se i figuren, hvad danskerne dør mest af. 

Hvad gør rygning ved kroppen?

Lev kort – dø syg

Du ved nu, at mange mennesker dør på grund af rygning. Desværre vil de i gennemsnit endda dø 10 år tidligere, end hvis de ikke røg. De mister altså 10 år af deres liv. Forestil dig alt det, du har oplevet de seneste 10 år – hvis man dør 10 år for tidligt, er der en masse, man går glip af!

Samtidig skal personer, der ryger, ofte leve mange år med sygdom, inden de dør. De kan gå i mange år med sygdomme som KOL eller kræft. De vil også i højere grad være ramt af influenza og hoste og have sår, der er længe om at hele. Det er fordi immunforsvaret fungerer dårligt. Ud over at man i gennemsnit mister 10 år af sit liv, vil ens livskvalitet altså være dårligere på grund af sygdom.

Kan man blive syg, når man er ung?

Det kan virke kedeligt at snakke om sygdomme og død, fordi det ligger langt ude i fremtiden. Men rygning skader kroppen, allerede når man er ung.

Hvis man ryger, bliver ens kondition dårligere, og man vil hurtigere blive forpustet. Det er fordi, der kommer mindre ilt ud til musklerne. Derudover vil hjertet banke hurtigere allerede efter få cigaretter. Uanset om man er ung eller gammel, bliver man lettere syg med influenza og hoster oftere. Hvis man ryger, heler sår langsommere. Hud, tænder og negle bliver mere kedelige at se på, og de sanser, man bruger til at lugte og smage, fungerer dårligere.

Hvad får unge til at ryge, når man ved, at det er så skadeligt? 

BurgerClose
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.