Projektopgaven i 9. klasse

Gå op i Røg materialet kan anvendes i forbindelse med den tværfaglige projektopgave i 9. klasse. Afhængig af det overordnede emne, der er forudbestemt af skolens lærere, kan materialet anvendes i forbindelse med projektopgaver, der omhandler rygning eller tobak i bred forstand. Materialets forskellige perspektiver på rygning, kan bidrage som inspiration til at opfylde kriterieret omkring tværfaglighed i projektopgaven. 

Tværfaglighed

Følgende skema viser, hvordan et delemne som rygning og tobak kan gøres tværfagligt:

Fag

Indhold og metode

Dansk

Læsning, skrivning, informationssøgning, reklamer, film, TV, diskussion, argumentation

Matematik

Statistik, undersøgelse, grafisk fremstilling

Biologi

Rygningens påvirkning på kroppen (på kort/langt sigt)

Geografi

Tobaksproduktion, miljø, levevilkår

Samfundsfag

Politik, love og regler på tobaksområdet

Historie

Tobakkens historie

Håndværk og design

Fremstilling af produkt i fagets materialer

Produkt

Fremstilling af et produkt er obligatorisk i projektopgaven. Mulighederne er mange, her er nogle eksempler på produkter (nogle har en direkte sammenhæng til fremlæggelsesformen):

  • Model
  • Reklame
  • Novelle
  • Blog
  • Hjemmeside
  • Film
  • Musikvideo
  • Spil (brætspil eller online)
  • Brochure
  • Collage
  • Debatprogram
  • Nudging
  • Teater
  • Happening
  • Avis

Inspiration

Du kan finde et eksempel på Christina og Kaspers projektopgave om rygning blandt unge i Danmark på cancer.dk.

Har du brug for flere kilder og mere viden om rygning og tobak? Tjek siden med ekstra materialer på Gå op i Røg.

BurgerClose
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.