Relevante øvelser
- Biologi: Hvordan føles det at have KOL?
- Biologi: Hvad sker der i kroppen, når man ryger?
- Matematik: Hvorfor føler man trang til at ryge?
- Geografi: Børnearbejde i tobaksindustrien
- Geografi: Konsekvenser af tobaksproduktion
- Samfundsfag: Hvor farligt er rygning?
- Dansk: Hvad ved I om snus?
- Tværfagligt: Cool Uden Røg
- Tværfagligt: Centrum X
- Geografi: FN's verdensmål og tobaksproduktion
Afhængighed
De første cigaretter er ikke nogen nydelse. Det føles ikke rart at få den varme røg ned i lungerne, og flere af stofferne i røgen virker som gift på kroppen, især nikotin. Så hvorfor er der nogen, der har lyst til at ryge mere end én cigaret, når nu det er så ubehageligt? Ofte er det fordi man i en eller anden grad bliver afhængig af cigaretterne.
Flere typer af afhængighed
Man plejer at tale om tre forskellige typer af afhængighed: Social, psykologisk og biologisk. Hvis man er blevet afhængig af cigaretter, vil man i langt de fleste tilfælde være afhængig med en kombination af de tre typer.
Social
Mange unge bliver ved med at ryge, fordi cigaretterne bliver en del af deres identitet og sociale liv. Den sociale afhængighed kan kendes ved, at lysten til at ryge opstår, når man er sammen med andre, der ryger.
Rygning kan ”smitte” fra person til person. Det sker, hvis man ser andre ryge, eller hvis man ser kendte mennesker ryge. Så kan man få en opfattelse af, at det er okay og sejt. Og så opstår lysten til selv at ryge.
Psykologisk
Den psykologiske afhængighed kan blandt andet kendes ved, at man er blevet vant til at ryge i bestemte situationer eller for at opnå bestemte følelser såsom at være glad og afslappet. Rygning bliver en vane. Ofte vil man ikke tænke over, hvad det er, der giver lyst til en cigaret.
Biologisk
I tobak findes stoffet nikotin. Når man ryger, vil hjernens belønningssystem få et kick af nikotinen. Og hjernen er vild med nikotin, fordi det frigiver stoffet dopamin. Dopamin er et glædesstof. Det er det samme stof, der frigives, når vi spiser god mad og chokolade, når vi lykkes med noget eller griner og har det sjovt sammen med vennerne. Når systemet får nikotin, sker der en kemisk tilfredsstillelse, hvor hjernens belønningssystem bliver snydt, så man tror, man har gjort noget godt og behageligt.
Hjernen vil langsomt blive biologisk afhængig af nikotinen, fordi der kræves mere og mere for at frigive dopamin. Det bliver derfor svært for hjernen at holde et normalt niveau af behag og glæde, hvis ikke man ryger sine cigaretter.
Det er svært at stoppe
Man skal ikke undervurdere, hvor svært det er at stoppe med at ryge. Mange tror, at de nemt kan stoppe med at ryge, når de vil. Desværre vil det for langt de fleste kræve mange forsøg og være sværere, end de havde forestillet sig.
Fire ud af fem unge mellem 16-24 år, der ryger hver dag, vil gerne stoppe med at ryge. Når man har røget i nogle år, er det dog svært at stoppe med at ryge, fordi man både skal håndtere den sociale, psykologiske og biologiske afhængighed.