Passiv rygning

Når man ryger en cigaret, dannes der røg. Den tobaksrøg, vi ser, udgør kun 20 % af røgen. Det vil sige, at 80 % af alt røgen er usynlig. Der dannes samtidig 7000 forskellige stoffer, når der tændes og ryges en cigaret. De giftige stoffer forsvinder ikke, selvom man lufter ud. Partiklerne fra røgen er meget små og sætter sig blandt andet i gardiner, møbler, tøj og vægge.

Udluftning eller rygning under emhætten kan ikke fjerne alle de skadelige stoffer fra røgen. Hvis man vil beskytte folk mod passiv rygning, er det derfor nødvendigt at forbyde rygning indenfor.

Passiv rygning

I 2007 blev det ulovligt at ryge på mange offentlige steder i Danmark. Før det måtte man for eksempel gerne ryge på restauranter og i togkupéer. Grunden var blandt andet, at rygning ikke kun er farligt for den person, der ryger. Det kan også være farligt for dem, der indånder røgen fra andres cigaretter.

Hvad gør det ved kroppen?

Man skelner mellem børn og voksne, når der tales om passiv rygning og helbred. Det er især farligt for babyer og børn, hvis de bliver udsat for passiv rygning. Det er fordi deres kroppe ikke er færdige med at vokse, og de er mere sårbare overfor røgen. Børn, der er udsat for passiv rygning, får oftere astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse og bronkitis. De bliver oftere syge med forkølelse eller influenza, fordi deres immunforsvar har travlt med at bekæmpe de farlige stoffer i røgen. Hvis forældre ryger indenfor i hjemmet, kan man måle, at børn optager nikotin i blodet. 

Hos voksne, der er udsat for passiv rygning, har de større risiko for at få sygdomme i lungerne. For eksempel lungekræft og luftvejssygdomme. Voksne kan også udvikle sygdom i hjertet og har større risiko for slagtilfælde. Bare 10-30 minutter med passiv rygning kan gøre skade. 

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.