Økonomiske interesser

Det koster mange penge at fremstille cigaretter. Der er lang transport fra der hvor tobaksplanterne bliver dyrket. Derudover er der en høj afgift på cigaretter. Disse ting betyder, at prisen på cigaretter er meget dyrere end prisen på tobaksplanter. 

Når du læser videre, finder du ud af, hvem der tjener penge på cigaretterne, og hvorfor det er så dyrt. 

Hvad koster det staten?

Rygning er dyrt. Både for den, der ryger, og for samfundet. Hvert år bruger sundhedsvæsenet - det vil sige staten - masser af penge på at behandle mennesker, der er blevet syge på grund af rygning. Men staten tjener også penge på tobak. Så hvad koster rygning så egentlig samfundet? 

Hvis du fx googler ’Hvad koster rygning samfundet’, kan du finde undersøgelser, der viser, at rygning koster staten masser af penge. Men du kan også finde undersøgelser, der kommer frem til, at samfundet sparer penge. Hvorfor nu det? Jo, det er fordi man skal tage højde for en masse forskellige udgifter og indtægter, og derfor giver forskellige beregninger forskellige svar på, hvad rygning koster samfundet.

Udgifter på grund af tobak

Udgifter på grund af tobak

En af grundene til at rygning koster staten penge er, at dem, der ryger,  oftere end ikkerygerere skal indlægges på sygehuse og behandles for sygdomme, der skyldes tobak.

Dem, der ryger, har også flere sygedage på arbejdet. Det, de ikke får gjort på jobbet, når de er syge, kaldes produktionstab. Det kan også indgå i regnestykket, når man prøver at finde ud af, hvad rygning koster samfundet.

Derudover skal kommunen oftere betale sygedagpenge og førtidspension til mennesker, der har røget. Og er nogen så syge, at de ikke kan arbejde, så går staten også glip af den skat, de ellers ville betale af deres løn.

Det er vigtigt at huske, at ikke alle, der ryger, bliver syge eller arbejder mindre. Men i gennemsnit er rygning forbundet med flere sygedage.

Indtægter fra tobak

Faktisk sparer staten også penge på, at nogen ryger – men det er desværre, fordi de i gennemsnit dør tidligere end ikke-rygere. Det betyder, at de ikke skal til lægen og på sygehuset eller have hjemmepleje, folkepension eller plads på plejehjem som dem, der lever til de er godt oppe i årene.

Men folk, der ryger, betaler jo en masse penge for deres tobak, tænker du måske. Det er rigtigt. Hvert år kommer der flere milliarder kroner ind til statskassen fra tobaksafgifter. Men dækker det udgifterne? Det er det, der er så svært at svare på.

Menneskelige omkostninger

Hvad enten rygning er en god forretning for staten eller ej, er en ting i hvert fald sikker: Rygningens konsekvenser har store menneskelige omkostninger. Både for dem, der bliver syge eller dør for tidlige og for deres familier og venner. Så uanset hvad, skal vi arbejde for, at færre mennesker bliver syge af tobak i fremtiden.

Hvem tjener på cigaretterne?

Den helt store vinder ved cigaretsalg er tobaksproducenterne. Producenterne tjener mange penge på rygerne. Jo flere de får til at ryge, desto flere penge til dem. 

Derudover tjener producenterne også penge på moms og tobaksafgifter. Producenterne har pengene fra moms og afgifter stående i lidt over to måneder, før de betaler til staten. Det betyder, at de tjener på at have flere penge stående i renter. 

Butikker og kiosker tjener også noget på cigaretterne. Ikke kun på selve cigaretterne, men fordi kunderne ofte køber andre varer, når de først er i butikken. 

Hvem tjener på cigaretterne?

Hvem taber på cigaretterne?

Der er flere, der taber på cigaretterne – tobaksbonden, staten og rygerne selv. 

Tobaksbonden tjener en lille del af cigaretsalget, set med danske øjne. Når det er hårdt at dyrke tobak og lønnen er meget lav, kan man undre sig over, at der er mange, der gør det. I de fleste ulande indgår bonden en aftale med et tobaksfirma. Bonden får penge for tobakken på forskud, så han kan købe såsæd og gødning. Det lyder måske som en god ordning. Bonden får mulighed for at tjene penge ved at dyrke tobak på sin jord. I virkeligheden er det en form for slaveri. Når tobakken er givet til tobaksfirmaet, har bonden nemlig ingen penge – dem fik han jo på forskud. Hans eneste mulighed er derfor at fortsætte aftale og få en ny forskudsbetaling. Han må heller ikke sælge sin tobak til en højere pris et andet sted pga. aftalen. Og tobaksfirmaet betaler ikke bonden ret meget for tobakken. Så selvom bonden tjener lidt, er bonden afhængig af aftalen og får kun en meget lav løn. 

De helt store tabere er staten og rygerne. Dem, der ryger betaler hvert år rigtig mange penge for cigaretterne. Og de bliver ved med at købe dem, da de er afhængige. Rygerne betaler også med noget, der er langt mere værdifuldt end penge, nemlig deres helbred. Og det er staten, der betaler for behandling, operationer og tabt arbejdskraft.  

BurgerClose
Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.